C&C Nostalgi-sektionen

September 2008
C&C-sektionerne på hindkaer.dk opdateres ikke længere
Efter 10 år med information om spillene i C&C-genren, blev det besluttet ikke længere at opdatere C&C-sektionerne. Da hindkaer.dk startede med informationer om C&C-spillene havde det daværende Westwood Studios ingen dansk hjemmeside og manualerne i spillene var stadig på engelsk. Interessen for en dansk hjemmeside der samlede al information om disse spil var stor - og hindkaer.dk var i lang tid den mest omfattende danske hjemmeside omhandlede C&C-genren. Siden da er Westwood Studios blevet overtaget af EA, som har en rigtig fin hjemmeside på dansk - og flere kommercielle "gaming-sites" så dagens lys og spillenes manualer blev sågar danske.
Alle disse faktorer har gjort C&C-sektionen på hindkaer.dk mere eller mindre overflødig, og det er derfor besluttet at "fastfryse" siden som et slags nostalgisk tilbageblik på 10 års æra med Command & Conquer.
Velkommen på C&C nostalgi-sektionen.

/Karsten Hindkær (webmaster)